DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

EU's institutioner og rådgivende organer

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har tre kernefunktioner:

  1. Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion i EU. I fællesskab vedtager Europa-Parlamentet og Rådet ved den almindelige lovgivningsprocedure en stor andel af EU’s lovgivning. Det gælder inden for områder som f.eks. det indre marked og miljøområdet. På andre områder som eksempelvis det udenrigspolitiske er det Rådet alene, der træffer beslutninger.
  2. Herudover vedtager Europa-Parlamentet sammen med Rådet EU's budget.
  3. Sidst har Europa-Parlamentet også en kontrolfunktion. Europa-Parlamentet godkender formanden for Kommissionen og efterfølgende hele Kommissionen. Europa-Parlamentet kan også afskedige hele Kommissionen, hvis der er utilfredshed med dens arbejde.

Der er valg til Europa-Parlamentet hvert 5. år, og Parlamentet vælges ved direkte, frie og hemmelige valg, hvor de ca. 375 mio. stemmeberettigede borgerne i EU’s medlemslande afgiver deres stemme. Sidste valg fandt sted i 2009, hvor 736 medlemmer fra 27 medlemsstater blev valgt.

Som en overgangsordning i Lissabontraktaten kom der 18 nye medlemmer af Europa-Parlamentet i 2010, hvilket betyder, at der i dag er 754. Ifølge Lissabontraktaten må der maksimalt være 750 medlemmer plus formanden, så til næste valg skal der være 3 medlemmer færre.

I Europa-Parlamentet fordeler medlemmerne sig på en række politiske grupper på tværs af nationaliteter.

Læs mere om Europa-Parlamentet

Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd er sammensat af stats- og regeringscheferne, den faste formand og formanden for Kommissionen. Derudover deltager EU’s udenrigsrepræsentant i Det Europæiske Råds arbejde.

Det Europæiske Råd fastlægger de overordnede politiske retningslinjer for EU’s udvikling og mødes normalt to gange pr. halvår. Med Lissabon-traktaten fik Det Europæiske Råd en fast formand, der forbereder og leder møderne. Den første faste formand er den tidligere belgiske premierminister, Herman Van Rompuy.

Læs mere om det Europæiske Råd

Rådet

Rådet, der også ofte omtales som Ministerrådet, udgør sammen med Europa-Parlamentet EU’s lovgivende institution. Al lovgivning skal vedtages af Rådet. I Rådet er medlemsstaterne repræsenteret, og der er regelmæssige møder, på ministerniveau.

Når man siger, at ministrene mødes til rådsmøde, betyder det ikke, at alle ministre mødes samtidigt. Der findes ti forskellige såkaldte rådsformationer, som hver især dækker forskellige politikområder. Skal der drøftes et spørgsmål på sundhedsområdet, er det således de 27 sundhedsministre, som mødes.

Rådet bistås i sit arbejde af Generalsekretariatet. Når emner skal diskuteres, er de oftest forberedt i arbejdsgrupper og i de Faste Repræsentanters Komité (de såkaldte Coreper-møder), hvor nationale embedsfolk forhandler på medlemsstaternes vegne, inden ministrene mødes.

Læs mere om Rådet

Kommissionen

Kommissionens overordnede rolle er at fremme EU’s fælles interesser. Kommissionen består af 27 kommissærer, én fra hvert medlemsland med ansvar for hvert sit politikområde.

Kommissionen fungerer som et kollegium med en formand, som beslutter, hvilken kommissær der skal være ansvarlig for hvilket politikområde. Med Lissabon-traktaten er EU’s udenrigsrepræsentant også medlem af Kommissionen og er en ud af i alt seks næstformænd i Kommissionen.

Kommissionen udnævnes for en periode på fem år og skal være uafhængig af nationale interesser. Europa-Parlamentet har mulighed for enten at afvise eller godkende hele holdet af kommissærer.

En gang om ugen (typisk onsdag) mødes formanden, næstformændene og kommissærerne for at drøfte relevante emner på EU’s dagsorden. Beslutninger træffes ved simpelt flertal, men enstemmighed mellem kommissærerne tilstræbes. Det er hele Kommissionen, der som hovedregel er ansvarlig for en beslutning og ikke den enkelte kommissær.

Kommissionen har også initiativret. Det vil sige, at kun Kommissionen kan fremlægge forslag til ny lovgivning i EU. Herudover har Kommissionen også til opgave at overvåge, at medlemsstaterne lever op til de forpligtelser, de har indgået i EU.

Læs mere om Kommissionen

EU-Domstolen

EU-Domstolen har til opgave at sikre, at EU’s lovgivning overholdes, og at den fortolkes ens i alle medlemsstaterne. Dette sker i samarbejde med medlemsstaternes domstole.

EU-Domstolens øverste organ, Domstolen, består af 27 dommere (én fra hvert medlemsland) og otte generaladvokater, som alle udpeges af medlemsstaterne i enighed for et tidsrum af seks år. Herudover består EU-Domstolen af en første-instans-domstol, Retten, der primært behandler sager, der er anlagt af borgere eller virksomheder mod EU’s institutioner.

Læs mere om EU-Domstolen

Den Europæiske Centralbank

Den Europæiske Centralbank fastlægger og gennemfører EU’s pengepolitik samt overvåger prisstabiliteten i Eurozonen – det vil sige de 17 medlemslande, som har indført den fælles valuta, euroen, som betalingsmiddel. Banken sørger også for, at betalingssystemerne fungerer effektivt.

Læs mere om den Europæiske Centralbank

Revisionsretten

Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere, at EU’s budget er gennemført forsvarligt, og at pengene går til de tiltænkte formål. Opgaven kan sammenlignes med den, som Rigsrevisionen gennemfører i Danmark. Revisionsretten har 27 medlemmer, en udpeget af hver medlemsstat for en periode på seks år.

Læs mere om Revisionsretten

Det Økonomiske og Sociale udvalg

Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) er et rådgivende organ, der repræsenterer forskellige organiserede interesser - både europæiske og nationale - inden for det økonomiske og sociale liv. ØSU har 344 medlemmer og er det organiserede civilsamfunds talerør over for EU-institutionerne.

ØSU skal høres om alle spørgsmål vedrørende økonomiske, arbejdsmarkedspolitiske og sociale anliggender. Udvalget kan afgive udtalelse om alle spørgsmål.

Læs mere om Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Regionsudvalget

Regionsudvalget er i lighed med ØSU opbygget som et rådgivende organ med 317 medlemmer, som repræsenterer lokale og regionale myndigheder. Regionsudvalget kontrollerer, at den lokale og regionale identitet og lokale og regionale myndigheders enekompetencer respekteres. Udvalget skal høres om regional-, miljø- og uddannelsespolitik samt en række andre politikker af særlig interesse for det lokale og regionale niveau.

Læs mere om Regionsudvalget