Formandskabet for Rådet varetages på skift af EU-landene i seks måneder. Danmark skal i første halvår af 2012 for 7. gang lede arbejdet blandt EU’s medlemslande. De skiftende formandskaber betyder, at hvert land i et vist omfang får mulighed for at præge EU’s dagsorden. De skiftende formandskaber giver også EU-samarbejdet dynamik, og styrker EU’s forankring i medlemslandene.
EU-formandskabets opgaver
Det land, der har EU-formandskabet, har grundlæggende to hovedopgaver:
-
For det første at lede og tilrettelægge møderne i Rådets forskellige sammensætninger. Formandskabet skal drive arbejdet frem og skabe resultater, sikre et godt samarbejde mellem medlemslandene, og lave kompromisforslag som kan samle opbakning blandt landene. For at lykkedes kræver det blandt andet, at formandskabet ses som neutralt og upartisk.
-
For det andet skal formandskabslandet repræsentere Rådet overfor EU’s andre institutioner, ikke mindst Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Det betyder, at formandskabet er de 27 landes forlængede arm i forhandlinger med Kommissionen og Europa-Parlamentet.
Ændringer med Lissabon-traktaten
Siden Danmark sidst havde formandskabet i 2002, er EU’s Lissabon-traktat trådt i kraft, og det indebærer en række ændringer for, hvad det betyder at være formand for Ministerrådet.
For det første er der kommet nye EU-aktører på banen, som formandskabet skal arbejde tæt sammen med, nemlig den faste formand for EU’s topmøder (kaldet Det Europæiske Råd), belgieren Herman van Rompuy, og EU’s udenrigsrepræsentant, briten Catherine Ashton.
Van Rompuy leder arbejdet i Det Europæiske Råd, mens Ashton leder arbejdet med EU’s Udenrigspolitik i Rådets sammensætning for Udenrigsanliggender. I alle øvrige rådsformationer er det de danske ministre, der som formand leder arbejdet og forhandlingerne.
For det andet er Danmark nu medlem af det såkaldte trio-formandskab (sammen med Polen og Cypern), hvor tre formandskaber i træk skal samarbejde om et fælles politisk program for den samlede periode på halvandet år og skabe en højere grad af kontinuitet i EU’s arbejde.
Og for det tredje har Europa-Parlamentet fået betydeligt mere indflydelse, og samarbejdet med Europa-Parlamentet er derfor en vigtig opgave under formandskabet.
Under den paraply som trioformandskabsprogrammet er, laver hvert formandskabsland selv et program for arbejdet. Generelt vil Danmark blive bedømt på, om vi leder arbejdet åbent og professionelt og er en neutral og effektiv mægler, der formår at skabe resultater. Derudover bedømmes formandskabet på, om det er i stand til at sikre et godt samarbejde med de øvrige EU-institutioner, pressen, interesseorganisationer, og om det er åbent overfor offentligheden.
Organiseringen af det danske formandskab
Det danske formandskab varetages af hele regeringen og alle EU-berørte ministerier. Udenrigsministeriet koordinerer arbejdet, både på substansen og når det gælder logistik og kommunikation, i tæt samarbejde med Statsministeriet, de øvrige ministerier og EU-repræsentationen i Bruxelles, der spiller en nøglerolle under formandskabet. De danske ambassader vil også blive inddraget i formandskabet.
Udover at deltage i den centrale koordination varetager de enkelte ministerier selv deres egne sager som formænd for Rådets forskellige sammensætninger.
Samarbejde med andre institutioner og de nye aktører
Formandskabet for EU er en stor opgave at løfte for et land. Koordination og samarbejde med EU’s faste institutioner såsom Europa-Parlamentet og Kommissionen er en fast og vigtig opgave. Samarbejdet består både af løbende koordination og deltagelse i forhandlinger på Rådets vegne, samt betydelig tilstedeværelse i Europa-Parlamentets udvalg og plenar-debatter.
Der er desuden tæt koordination med den faste formand for Det Europæiske Råd (DER) og EU’s Udenrigsrepræsentant. Formandskabet understøtter de to nye aktørers arbejde, og kan også i visse tilfælde blive bedt om at varetage opgaver for Udenrigsrepræsentanten.
2002 og tidligere danske formandskaber
Siden Danmark blev medlem af EU har Danmark haft formandskabet i følgende perioder: 1973 (andet halvår), 1978 (første halvår), 1982 (andet halvår), 1987 (andet halvår), 1993 (første halvår) samt 2002 (andet halvår).
Det seneste danske EU-formandskab i 2002 blev betragtet som vellykket, hvilket ikke mindst skyldes de succesfulde forhandlinger om EU’s udvidelse, hvor det lykkedes at opnå en aftale om optagelse af ti nye medlemslande fra hovedsageligt Baltikum og Østeuropa – den største udvidelse i EU’s historie. Herudover fokuserede det danske formandskab i 2002 også på indsatsområder som EU’s globale ansvar, indre marked, bæredygtig udvikling og sikring af Europas fødevarekvalitet.