Hvis du ønsker at se komme ud af konferencecentret og se nærmere på København og Horsens kan følgende links anbefales:
Running Copenhagen
Ønsker du en anderledes sightseeing under dit ophold i København arrangerer Running Copenhagen sightseeing løbeture og har i forbindelse med det danske EU-formandskab organiseret EU løbeture med henblik på at vise tilrejsende embedsmænd og journalister byens seværdigheder og politiske centrum.
Disse 5 km løbeture vil blive guidet af en lokal Københavner, som introducerer Danmarks rolle i EU, samt udpeger Christiansborg og størstedelen af ministerierne på Slotsholmen. Turen vil også indeholde god gammeldags sightseeing, da især Slotsholmen emmer af historie og anekdoter. Turen går også forbi Amalienborg og Nyhavn.
Tempoet bliver tilpasset deltagerne, men som minimum skal man kunne løbe 5.30 min/km.
Vis dit badge
Turistorganisationen Wonderful Copenhagen har samlet et udvalg af butikker, restauranter, barer og andre attraktioner, som tilbyder mødedeltagere eksklusive fordele under det danske EU-formandskab. Det kan være i form af en rabat, et særligt tilbud eller gratis adgang.
Som delegeret er det let at få adgang til disse fordele. Du skal blot medbringe og vise dit badge fra konferencen til de butikker, restauranter, barer og andre attraktioner, som er nævnt på showyourbadge.dk