Når EU’s budget vedtages sker det for en længere periode – de flerårige finansielle rammer (MFF) - der fastlægger et udgiftsloft for EU’s udgifter. EU’s udgifter består primært af strukturfondsstøtten og landbrugsstøtten og finansieres af EU’s egne indtægter, der blandt andet består af bidrag fra de enkelte medlemslande. EU vedtager også et årligt budget indenfor de flerårige finansielle rammer. Budgettet for 2011 ligger på 126.5 mia. euro.
Fordeling af EU’s indtægter
EU’s budget finansieres via EU’s såkaldte egne indtægter. Ifølge Lissabon-traktaten skal EU’s budget balancere. Derfor sætter loftet over EU’s indtægter også en øvre grænse for budgettets udgifter.
EU’s egne indtægter består primært af følgende kilder:
-
Præmier og afgifter mm., der bl.a. tilfalder EU i samhandlen med tredjelande under den fælles landbrugspolitik.
-
Toldindtægter fra EU’s samhandel med tredjelande.
-
Bidrag fra medlemslandene beregnet som en andel af deres momsindtægter.
-
Bidrag fra medlemslandene beregnet som en andel af deres bruttonationalindkomst (BNI).
Fordeling af EU’s udgifter
Størstedelen af EU’s udgifter kommer tilbage til de enkelte medlemslande gennem forskellige programmer og fonde. Strukturfondsstøtten og landbrugsstøtten er de største poster og udgør omkring 75 pct. af EU’s samlede udgifter.
EU’s udgifter fordeles på seks budgetkategorier:
-
Styrkelse af konkurrenceevne. (7,2 pct. / 25,3 mia. euro)
-
Strukturfondsstøtte, der fordeles efter de tre overordnede mål; Konvergensmålet, målet for regional beskæftigelse og konkurrenceevne samt målet for europæisk territorialt samarbejde. (33,3 pct. / 116,9 mia. euro)
-
Landbrugsstøtte, der fordeles efter to søjler; Søjle I – den direkte støtte til de europæiske landmænd og markedsordninger samt Søjle II – landdistriktsstøtten til regional udvikling af landdistrikter. (50,8 pct. / 33,1 mia. euro)
-
Frihed, sikkerhed, justits og statsborgerskab. (1,3 pct. / 4,5 mia. euro)
-
EU som en global aktør. (1,1 pct. / 21,2 mia. euro)
-
Administration. (6 pct. / 0,9 mia. euro)
Forhandling af EU’s budget
Siden slutningen af 1980´erne har EU’s årlige budgetter været fastsat ved flerårige budgetforlig – de flerårige finansielle rammer. De flerårige finansielle rammer er udgiftslofter som Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen fastsætter for hovedudgiftsområderne for en årrække.
De nuværende budgetlofter er vedtaget for perioden 2007-2013, og de næste flerårige finansielle rammer skal vedtages for perioden 2014-2020. Ved forhandlingerne om de årlige budgetter har Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen herefter forpligtet sig til at budgettere inden for de udgiftslofter, som de finansielle rammer fastsætter.
EU-Kommissionen udarbejder årligt et budgetforslag indenfor de flerårige finansielle rammer og forelægger det for Rådet og Europa-Parlamentet. Rådet og EuropaParlamentet skal herefter blive enige om et budget. I tilfælde af, at Rådet og Europa-Parlamentet ikke kan blive enige, fortsætter man med budgettet fra det forudgående år, indtil der opnås enighed.
Forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer for perioden efter 2013 er i gang, efter EU-Kommissionen fremsatte sit forslag juni 2011. De flerårige finansielle rammer skal vedtages af Rådet i enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Under dansk formandskab i første halvår 2012 skal de finansielle rammer dermed genforhandles.