DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

Forsknings- og innovationsområdet i EU

Det europæiske forsknings- og innovationssamarbejde og den tætte kobling mellem forskning, innovation og uddannelse spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre fremtidens vækst. Derfor prioriterer EU området højt, og afsætter hvert år mange midler til finansiering af forskningsprogrammer.

Under dansk EU-formandskab er der to større sager på forskning- og innovationsområdet, der vil dominere Rådets arbejde. Nedenfor kan du læse mere om disse sager og EU’s politik på området.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af den gældende forordning om etablering af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Ændringen sikrer en forlængelse af EIT samt en kobling til det kommende rammeprogram for forskning og innovation - Horizon 2020. EIT har sat skub i indsatsen for at integrere de tre elementer, som vidensamfundet skal bygge på (uddannelse, forskning og innovation), ved at fremme nye modeller for styring og finansiering.

EIT har hidtil oprettet tre såkaldte videns- og innovationssamfund (Knowledge and Innovation Communities – KICs) inden for henholdsvis klimaforandringer, IKT og bæredygtig energi. De oprettede KICs har til formål at samle verdens bedste kreative og innovative talenter fra forskningssamfundet, erhvervslivet og den akademiske verden til at samarbejde for at løse større samfundsmæssige udfordringer.

Det hidtidige budget for EIT har været 308,7 mio. EUR.

EU’s kommende rammeprogram for forskning og innovation – Horizon 2020

EU’s nuværende rammeprogram for forskning og innovation er med et samlet budget på ca. 400 mia. kroner for perioden 2007-2013 verdens største forskningsrammeprogram.

Kommissionen har foreslået en styrkelse af det næste rammeprogram Horizon 2020. Dels lægger Kommissionen op til en stigning i budgettet til 600 mia. kroner for perioden 2014-2020, og dels forslår Kommissionen, at Horizon 2020 også kommer til at omfatte innovationsstøtte, så det derved kommer til at udgøre en samlet ramme for både forskning og innovation.

Dette skal sikre en tættere sammenhæng mellem forskning og innovation, og derigennem at nye forskningsresultater i højere grad bliver omsat i markedsnære løsninger og vækst.

Ambitionen for forhandlingerne under det danske formandskab er at opnå enighed blandt medlemslandene om programmernes overordnede målsætning og struktur.

EU’s målsætninger for forsknings- og innovationspolitikken
Betydningen af et styrket samarbejde og en tættere kobling mellem forskning og innovation er understreget i EU2020 strategien, der blev vedtaget juni 2010 og som er EU’s langsigtede vækststrategi.

EU’s flagskibsinitiativ Innovation Union følger op på strategien med konkrete initiativer. Et af initiativerne er realiseringen af Det Europæiske Forskningsrum (ERA) i 2014. Det betyder fjernelsen af barrierer for forskeres mobilitet og grænseoverskridende samarbejde imellem forskningsinstitutioner, hvilket vil styrke europæisk forskning.

EU's redskaber ift. forskningspolitik
EU har en række forskningsprogrammer, der giver støtte til forsknings- og udviklingsprojekter:

  • Rammeprogrammet for Forskning, Teknologisk Udvikling og Demonstration (FP7) er verdens største forskningsprogram og har et samlet budget over perioden 2007-2013 på ca. 400 mia. kr.
  • Ved siden af Rammeprogrammet har EU også et program for styrkelse af konkurrenceevnen og innovationen i virksomheder. (Competitiveness and Innovation Framework Programme - CIP). CIP har et budget på 27 mia. kr. i perioden 2007-2013
  • Udover de to programmer finansierer EU det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), der har et budget på cirka to mia. kr.


Finansieringen til programmerne udløber i 2013 og forhandlingerne om de nye syvårige programmer vil blive påbegyndt under dansk formandskab.
 
Udviklingen af EU’s forskningspolitik
EU’s forskningspolitik har været en del af det europæiske samarbejde siden 1951, og har udviklet sig i takt med at EU’s traktater er blevet ændret:

  • De tidlige traktater (Kul- og Stålfællesskabet og EURATOM) gav mulighed for fællesinitiativer på forskningsområdet – specielt rettet mod energiforskning. 
  • Med oprettelsen af det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1957, blev der åbnet for muligheden for at oprette forskningsprogrammer indenfor prioriterede områder. På denne tid var dette særlig indenfor energi og miljø.
  • I 1987 kom der med den Europæiske Fællesakt et specifikt kapitel om forskning i traktaterne. Reelt samlede traktaten kun en del muligheder, som allerede eksisterede, men rent politisk og institutionelt var dette en stor milepæl. 
  • Med Amsterdam-traktaten i 1997 blev Ministerrådet og Europa-Parlamentet ligestillet som beslutningstagere i forhold til de flerårige rammeprogrammer, ligesom Ministerrådets holdning nu fastlægges med kvalificeret flertal.
  • Med Lissabon-traktaten i 2010 blev det fastlagt, at EU har som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelig for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden samt at fremme udviklingen af sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne.

Du kan få mere information om EU’s forsknings- og innovationspolitik her