DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

Finansiel regulering

Den økonomiske krise har skabt fornyet fokus på regulering af de finansielle markeder. Derfor har EU’s medlemsstater igangsat et omfattende arbejde med at ændre og skærpe de regler, der gælder for den finansielle sektor, så risikoen for kriser fremover minimeres.

Under dansk EU-formandskab er der en række større sager indenfor finansiel regulering, der vil dominere Rådets arbejde. Nedenfor kan du læse mere om disse sager og EU’s politik på området.

Krisehåndtering i banksektoren

I forbindelse med den finansielle krise indførte flere EU-lande forskellige former for støtte og garantier til banksektoren.

For at sikre lige konkurrencevilkår (et level playing field) for alle europæiske banker vil EU-Kommissionen snarest fremsætte forslag om etablering af ensartede rammer for håndtering af kriseramte banker i EU. Forslaget skal styrke tilsynsmyndighedernes muligheder for at træffe forebyggende foranstaltninger med henblik på at undgå, at banker kommer i krise.

Forslaget indeholder også en værktøjskasse af redskaber i forbindelse med afvikling af nødlidende banker. Det kan for eksempel dreje sig om frasalg af aktiver, etablering af en ”bridge bank” med henblik på opdeling af aktiver, nedskrivning af gæld for kreditorer, koncerninterne overførsler af aktiver med videre. Endelig indeholder forslaget krav om, at afvikling finansieres af bankerne selv.

Revision af kapitalkravsdirektivet

I kølvandet på den finansielle krise har Basel-komitéen fremsat reviderede og skærpede standarder for bankernes kapital og likviditet. EU-Kommissionen har i sommeren 2011 fremsat forslag til revision af kapitalkravsdirektivet med henblik på at omsætte de reviderede Basel-standarder til EU-regler.

De reviderede regler har til hensigt at gøre banksektoren mere modstandsdygtig over for finansielle kriser. Bankerne skal have større reserver og flere tilgængelige midler, så de bedre kan håndtere uro på de finansielle markeder og økonomiske nedgangstider. Konkret øges kravet til, hvor megen kapital bankerne skal ligge inde med, og der indføres nye regler om, at bankerne skal have den fornødne kapital til at overleve stressede situationer på kort og lang sigt.

Der indføres også et gearingsmål, således at bankernes kapital ikke bliver for lille i forhold til udlånet, og muligheden for at indføre en ekstra kapitalbuffer, som kan dæmpe bankernes udlån i opgangstider. Endelig indføres skærpede krav til selskabernes ledelse, håndteringen af risici ved finansielle modparter med videre.

Et vigtigt element i implementeringen af Basel-standarderne er, at der tages hensyn til særlige europæiske forhold. En nødvendig skærpelse af kravene til bankerne skal ikke underminere velfungerende nationale forretningsmodeller.

Revision af MiFID direktivet

Udviklingen på de finansielle markeder og erfaringerne fra den finansielle krise har gjort det nødvendigt at revidere det direktiv, der sætter spillereglerne for handel på værdipapirmarkeder – direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID).

MiFID-direktivet regulerer handel med værdipapirer generelt, herunder krav til handelsplatforme, oplysningsforpligtelser, rådgivning af investorer i forbindelse med køb og salg af aktier, obligationer, investeringsbeviser med videre.

Kommissionen har fremsat forslag til revision af MiFID, med henblik på at sikre, at alle relevante handelsformer er omfattet af direktivets bestemmelser, herunder handel med derivater og såkaldt ”højfrekvenshandel”, det vil sige køb og salg af værdipapirer indenfor helt korte perioder for således at udnytte selv små kursændringer.

Forslaget styrker også kravene til at give information til markederne, før og efter handler er gennemført, ligesom der er fokus på at sikre forbrugerne en bedre beskyttelse i forbindelse med blandt andet investeringsrådgivning.

Styrket finansiel regulering
På grund af den finansielle krise har EU igangsat et omfattende arbejde med at ændre og skærpe de regler, der gælder for den finansielle sektor.

Den finansielle krise har været dyr for Europa. Mange EU-borgere har mistet deres job og flere virksomheder og banker er pressede.

Derfor er den finansielle krise også jævnligt på dagsordenen, når ministrene mødes i ECOFIN-rådet. Her forhandles der om, hvordan EU kommer stærkest ud af krisen samt måder, hvorpå man kan mindske risikoen for at krisen gentager sig.

Det har medført, at man blandt andet har igangsat et omfattende arbejde med at styrke regulering af og tilsyn med den finansielle sektor. Eksempelvis har EU-Kommissionen fremsat en række forslag om bedre finansiel regulering, herunder kapitalkrav til banker og forsikringsselskaber. Herudover arbejdes der også for at finde en fælles ramme for håndtering af kriseramte banker.

At bidrage til en hurtig og effektiv gennemførelse af disse reformer er derfor en høj prioritet for det danske formandskab.

Krav til bankernes kapital og likviditet
Den internationale Basel-komité vedtog reviderede standarder for bankernes kapital og likviditet i december 2010, og EU står derfor over for at skulle omsætte de nye standarder til bindende EU-regler.

De nye regler har til formål at gøre banksektoren mere modstandsdygtig over for fremtidige finansielle kriser, og bankerne skal derfor have større reserver og flere tilgængelige midler, så de bedre kan håndtere uro på de finansielle markeder og i økonomiske nedgangstider.

Fælles EU-regler for håndtering af kriseramte banker
På grund af krisen har flere lande indført forskellige former for støtte og garantier til deres egen banksektor. Nogle lande er allerede begyndt at udfase støtteordningerne, mens andre lande endnu ikke har påbegyndt denne proces.

Det giver ulige vilkår for bankerne i forskellige lande, og derfor er fælles europæiske regler på området meget væsentlige.

Styrkelse af regulering og forbrugerbeskyttelse på værdipapirmarkederne
Herudover har EU også fokus på at sikre en bedre regulering af spillereglerne for handel med værdipapirer på de finansielle markeder og i særdeleshed på at styrke beskyttelsen af forbrugere og investorer.

Her kan du finde mere information om styrket finansiel regulering i EU