DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

Skattepolitik

EU samarbejder om flere dele af skattepolitikken, selv om de enkelte medlemslande har kompetence til at fastlægge deres egen politik. Det gøres for at sikre sammenhæng på tværs af grænserne.

© European Union, 2011

Under dansk EU-formandskab er der en række større sager på skattepolitikområdet. Nedenfor kan du læse mere om disse sager og EU’s skattepolitik.

En ny momsstrategi for EU

EU’s fælles momssystem har eksisteret i mere end 40 år. Kommissionen gennemførte i perioden december 2010 – maj 2011 en høring om en modernisering af systemet, og til brug herfor blev der udarbejdet en grønbog med titlen ”På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem”.

Formålet med grønbogen var at igangsætte en bred, offentlig debat som første skridt på vejen mod et nyt momssystem i EU. Kommissionen stiller i grønbogen en række spørgsmål til erhvervsliv, myndigheder og medlemsstater, og de peger selv med disse spørgsmål på fire fokusområder, hvor momssystemet bør forbedres:

  • Momsbehandlingen af grænseoverskridende transaktioner i EU
  • Harmonisering af den nuværende (differentierede) momssatsstruktur, med forskellige satser på forskellige produkter, som er kritiseret for at modarbejde EU’s indre marked
  • Hvorvidt de eksisterende momsfritagelser, i lyset af de seneste 40 års økonomiske og tekniske ændringer, fortsat bør opretholdes
  • Mere effektive strategier til bekæmpelse af momssvig

På baggrund af de indkomne høringssvar vil Kommissionen beslutte, hvilke områder der skal arbejdes videre med i en ny momsstrategi for EU. Kommissionen forventes at offentliggøre de udvalgte områder i en strategimeddelelse (en såkaldt ’hvidbog’) ultimo 2011.

Fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB)

Selskaber, der driver virksomhed i flere EU-lande, er i dag underlagt forskellige selskabsskatteregler i de 27 EU-medlemsstater. Det udgør en skattemæssig barriere for investering og vækst i EU’s indre marked.
Manglen på fælles EU-regler fører ofte til overbeskatning og dobbeltbeskatning samt administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med efterlevelsen af de forskellige skatteregler.

Ifølge forslaget til CCCTB-direktivet kan et selskab vælge ét fælles regelsæt for beregningen af den skattepligtige indkomst i hele EU. Selskabet skal desuden kun sende én samlet selvangivelse til skattemyndighederne i ét EU-land.

Selskaber inden for samme koncern skal udligne overskud og underskud, som selskaberne har i de forskellige EU-lande. Det samlede skattegrundlag fordeles mellem de EU-lande, hvor selskabet driver virksomhed, efter en fordelingsnøgle baseret på aktiver, arbejde (antal ansatte og lønudgifter) og omsætning. Efter at skattegrundlaget er fordelt, beskatter medlemsstaterne deres respektive andel efter den nationale selskabsskattesats.

Rentebeskatningsdirektivet og anti-svigsaftaler med tredje lande

Udviklingen – både den stigende globalisering og bedre kommunikationsmidler – har gjort det lettere for personer at placere deres opsparing i udlandet. Det giver dermed flere muligheder for at placere sin opsparing der, hvor den giver størst afkast. Men det giver også bedre muligheder for at placere sin opsparing i et andet land end der, hvor man bor, for at undgå beskatning.

EU gennemførte derfor i 2003 et rentebeskatningsdirektiv, som skal sikre beskatningen, når personer i et EU-land har indkomst fra opsparing i et andet EU-land. Erfaringerne viser imidlertid, at dette direktiv ikke er fuldt ud effektivt til at opnå dets formål, hvilket blandt andet skyldes, at opsparingen kan placeres i visse værdipapirer, som ikke er omfattet af direktivet. Kommissionen har derfor foreslået at ændre rentebeskatningsdirektivet.

Det er målet med revisionen, at alle EU-lande automatisk udveksler oplysninger om betaling af opsparingsindkomst, hvilket vil afskaffe bankhemmelighed i alle EU-landene. 

I dag kan EU-reglerne medføre, at opsparing flyttes ud af EU for at undgå beskatning. Der er derfor allerede indgået aftaler med lande og områder uden for EU med vigtige finansvirksomheder, så de også er med til at sikre beskatningen.

Revision af energibeskatningsdirektivet

Energibeskatning spiller en stor rolle i opfyldelsen af klima- og energimål. Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet bliver en prioritet under det danske formandskab.

Kommissionens forslag til en revision af energibeskatningsdirektiv sigter til at opfylde følgende mål:

  • at skabe neutralitet mellem beskatningen af forskellige fossile brændsler, for eksempel benzin og diesel, ved at basere afgifterne på energiindhold og CO2-udledning
  • at mindske afgiften på vedvarende energikilder
  • at fastholde hel eller delvis afgiftsfritagelse for biomasse
  • at løse det nuværende problem med dobbelt regulering med CO2 kvoter og CO2 afgifter

 
Forslaget falder godt i tråd med de ambitiøse europæiske mål om at udbygge vedvarende energikilder, reducere CO2-udledninger og anvende energien mere effektivt, da beskatning kan medvirke til at fremme grønne investeringer og nedsætte udledning af CO2.

En målrettet energibeskatning kan dermed bidrage til et renere og mere effektivt energiforbrug.

Skattepolitisk samarbejde
Selv om det enkelte EU-land har national bestemmelsesret over dets skattepolitik, samarbejder EU-landene alligevel om relevante dele af skattepolitikken. Særligt den beskatning, der har grænseoverskridende virkning og størst betydning for international handel, er væsentlig at koordinere. EU-landene samarbejder derfor også om visse former for beskatning af grænseoverskridende virkning.

Den indirekte beskatning var det oprindelige udgangspunkt for EU-landenes skattesamarbejde. Blandt andet har EU-landene vedtaget et momssystem med fælles momsgrundlag, men med nationale momssatser (i Danmark er momssatsen på 25 pct.). Derudover har EU fælles minimumssatser for en række punktafgifter, hvilket vil sige specifikke afgifter eller gebyrer på udvalgte varer eller tjenesteydelser. Det gælder eksempelvis for energiprodukter, alkohol og tobak.

Inden for de senere år har den direkte beskatning dog fået øget betydning, hvilket ikke mindst skyldes at EU’s regler gør det muligt at bo og drive virksomhed på tværs af EU’s landegrænser.

For eksempel kan personer fra et EU-land i dag frit placere deres opsparing i andre EU-lande. I nogen tilfælde betyder det, at personer placerer deres opsparing i et andet land, end hvor de bor, med henblik på at undgå korrekt beskatning. EU har derfor vedtaget et direktiv for rentebeskatning, som har til formål at sikre en effektiv beskatning af indkomst, som personer modtager fra opsparing i andre lande.

Ligeledes er der også aftalt fælles principper for erhvervsbeskatning, der skal sikre, at nationale skatteordninger ikke skader andre lande.

Skattepolitikken har betydning for resten af EU
Skattepolitikken påvirkes også af EU’s politik på mange andre områder. De enkelte landes skatteregler må for eksempel ikke hindre de grundlæggende frihedsrettigheder, der er forbundet med det indre marked. Det vil sige at personer, varer, tjenesteydelser, investering og kapital fortsat skal kunne bevæge sig frit mellem EU-landene på lige vilkår.

Som et eksempel kan nævnes princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed. For at sikre den fri bevægelighed må et EU-land ikke have en hårdere beskatning af personer, som har deres hovedindkomst fra arbejde i dette land, men bor i et andet EU-land.