DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

EU’s svar på den økonomiske krise

Reformer, samarbejde og finansiel regulering er nødvendige for at mindske risikoen for større finansielle kriser i EU i fremtiden.

Den internationale økonomiske og finansielle krise har mærkbart reduceret vækst og beskæftigelse i de europæiske lande. Den kraftige forværring af de offentlige finanser som følge af den økonomiske nedgang og de finanspolitiske lempelser i starten af krisen har således medført en alvorlig offentlig gældskrise i en række europæiske lande.

Derfor har EU-landene iværksat en række fælles initiativer, der skal afbøde krisen og forhindre en gentagelse i fremtiden.

Lån til EU-lande i krise

For det første har EU-landene i fællesskab og sammen med den internationale valutafond (IMF) ydet lån til medlemsstater i akutte økonomiske vanskeligheder. Det gælder Letland, Ungarn og Rumænien samt eurolandene Irland og Portugal, som alle har fået lånebistand fra EU.

Ydelsen af lån til eurolande sker ved hjælp af de to midlertidige låneinstrumenter, Den Europæiske Finansielle Stabilitetsmekanisme (EFSM) og Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), fra henholdsvis EU og eurolandene.

Grækenland derimod har modtaget lån fra de øvrige eurolande, men ikke fra EU.

Krav om budgetreformer

Alle lån betinges af økonomiske reformer og budgetforbedringer, der forbedrer lånerlandenes økonomier på længere sigt.

Fra midten af 2013 etableres en ny ordning kaldet Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), som på permanent basis skal være parat til at hjælpe eurolande, der kommer i problemer og truer den finansielle stabilitet, idet assistancen direkte vil blive knyttet til betingelser om økonomisk-politisk genopretning.

For det andet har EU-landene styrket deres økonomiske samarbejde. De fælles finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten er blevet udbygget for bedre at forebygge for store offentlige underskud og for stor offentlig gæld i EU-landene.

Fremtidigt samarbejde på flere områder

Fremover vil EU-landene også samarbejde om at forebygge andre ubalancer, som eksempelvis opbygningen af store betalingsbalanceunderskud, overophedning på boligmarkedet, der gør landene mere sårbare og lægger kimen til større tilbageslag, når konjunkturerne vender.

Derudover sættes der større fokus på reformer, som øger vækst og beskæftigelse, i den nye Europa 2020-reformstrategi, og så har 23 af de 27 EU-lande, herunder Danmark, indgået en Konkurrenceevnepagt (”Europluspagten”), der yderligere sikre fokus på de allervigtigste økonomiske reformer på højeste politiske niveau.

Endelig styrker EU finansiel regulering og tilsyn. Det daglige tilsyn med banker og finansielle virksomheder forstærkes med nye EU-myndigheder og et nyt EU-råd, der skal overvåge finansiel stabilitet. Desuden forstærkes kravene til bankerne og deres kapitalberedskab, så de bedre kan modstå tilbageslag og uro, og der er lagt op til, at EU-samarbejdet om håndtering af nødlidende banker vil blive forbedret.