DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

EU’s udviklingssamarbejde

EU er verdens største donor af udviklingsbistand, og yder mere end halvdelens af verdens samlede udviklingsbistand. Udviklingspolitikkens primære formål er at fremme bæredygtig, økonomisk og samfundsmæssig udvikling i udviklingslandene samt at bekæmpe fattigdom.

Foto: EC/ECHO/Simon Horner

Under dansk EU-formandskab er der en række større sager på udviklingsområdet, der vil dominere Rådets arbejde. Nedenfor kan du læse mere om disse sager og EU’s udviklingspolitik.

Fornyelse af EU’s udviklingspolitik

EU er verdens største donor indenfor udviklingssamarbejde.  I 2010 gav EU og medlemslandene tilsammen 400 mia. kroner – mere end 50 procent af de samlede globale udviklingsmidler. Heraf administrerer Kommissionen ca. 82 mia. kroner.

Under det danske formandskab skal EU’s udviklingspolitik fornys, så den passer til den verden, vi lever i. Mange er løftet ud af fattigdom, og faktisk giver flere tidligere udviklingslande lande nu selv udviklingsbistand til andre.

Ministerrådet skal beslutte, hvordan man målretter udviklingssamarbejdet hen, hvor behovet er størst, hvordan man gør EU’s udviklingssamarbejde mere effektivt og tilpasser det partnerlandenes situation, samt hvordan man styrker samarbejdet mellem EU og medlemslandene.

Forhandlinger om EU’s udviklingsmidler

Under det danske formandskab skal Ministerrådet og Europa-Parlamentet forhandle om, hvordan midlerne i EU’s udviklingsbudget skal anvendes. Det sker primært gennem EU’s Instrument for Udviklingssamarbejde.

Instrumentet fordeler gennemsnitligt ca. 18 mia. kroner årligt gennem en række tematiske og geografiske udviklingsprogrammer. Det overordnede formål er fattigdomsbekæmpelse, og principperne i EU’s fornyede udviklingspolitik skal afspejles i Instrumentet for Udviklingssamarbejde.

Ministerrådet og Europa-Parlamentet skal beslutte udviklingsinstrumentets udformning og udviklingsbudgettets størrelse for perioden 2014-2020.

Forhandlinger om Den Europæiske Udviklingsfond

Den Europæiske Udviklingsfond har gennemsnitligt 28 mia. kroner årligt til rådighed, og midlerne gives dels som bistand, dels som lån til den private sektor gennem den Europæiske Investerings Bank.

Pengene går især til økonomisk udvikling, social og menneskelig udvikling samt regionalt samarbejde i en række lande i Afrika, Vestinden og Stillehavet (AVS-landene).

Samarbejdet mellem EU’s medlemsstater og AVS-landene er fastlagt i Cotonouaftalen. Inden for Den Europæiske Udviklingsfond forhandler medlemslandene kun med hinanden, idet fonden ikke er en del af EU’s budget, og Parlamentet derfor ikke er medlovgiver.

Budgetstøtte

EU Kommissionen giver ca. 25 procent af sin udviklingsbistand som budgetstøtte.

Budgetstøtte er en form for udviklingssamarbejde, hvor man støtter udviklingslandets statsbudget direkte, og dermed støtter landets samlede udviklingsplan. Samtidig er der en tæt dialog med landet om budgettets indtægter og udgifter, resultater og reformer.

Undersøgelser viser, at budgetstøtte er en effektiv form for bistand, fordi den sikrer ejerskab for landets udvikling og styrker landenes egne systemer.

Under dansk formandskab skal Ministerrådet blandt andet beslutte, hvordan EU fremover skal anvende budgetstøtte, hvilke kriterier der skal gælde, hvordan man sikrer åbenhed og kontrol med midlerne, og hvordan Kommissionen og EU-landene koordinerer deres brug af budgetstøtte.

Europæisk humanitært frivillighedskorps

Forslaget om et europæisk humanitært frivillighedskorps skal behandles af Ministerrådet og Europa-Parlamentet under dansk formandskab. Formålet med korpset er at give frivillige europæere mulighed for at hjælpe med humanitært arbejde uden for EU's grænser.

Arbejdet som frivillig kan indebære styrkelse af det humanitære beredskab, bistand under langvarige humanitære kriser og katastrofeforebyggelse. Unge frivillige vil dog ikke blive sendt til komplekse kriser.

Korpset skal bidrage med fælles rammer for rekruttering, træning og udsendelse af frivillige. Frivillighedskorps vil bygge på erfaringer fra pilotprojekter, som Kommissionen har iværksat i samarbejde med humanitære organisationer som for eksempel Røde Kors og Red Barnet.

Sammenhæng mellem relevante politikker for udvikling

En lang række politikområder kan have – negative såvel som positive - konsekvenser for udviklingssamarbejde. Det gælder for eksempel politikker indenfor handel, migration, forsvar, landbrug, klima eller miljø.

Kommissionen vil under dansk formandskab lancere en rapport om politiksammenhæng for udvikling, som skal drøftes i Ministerrådet med henblik på at fortsætte bestræbelserne på at sikre sammenhæng mellem EU’s politikområder til fordel for verdens fattigste.

Verdens største donor
EU er verdens største donor af udviklingsbistand, og yder mere end halvdelen af verdens samlede officielle udviklingsbistand gennem fællesskabsbistanden og medlemslandenes egne bidrag. I alt ydede EU-landene i 2010 ca. 53,8 mia. euro til udviklingsbistand.

Medlemslandene i EU har forpligtet sig til at koordinere deres holdninger i FN-regi og i de internationale finansielle institutioner, således at Europa kan ”tale med en stemme” og dermed opnå større indflydelse.

Rammerne for udviklingssamarbejdet i EU
Rammen for EU’s og medlemslandenes arbejde er udover Lissabon-traktaten især den fælles erklæring - ”Den Europæiske Konsensus om Udvikling”. Erklæringen, som blev vedtaget af EU-landene i 2005, identificerer mål, principper og forpligtigelser for udviklingspolitikken.

Herudover har EU forpligtet sig til at opnå FN’s 2015 mål, der blandt andet sigter mod at halvere sult og fattigdom i verden. En reduktion af den globale fattigdom vil nemlig bidrage positivt til indsatser på andre områder som HIV/AIDS, konflikter, migration og bæredygtig udvikling.

Kernepunkterne i EU’s udviklingsarbejde er Europas demokratiske værdier: Respekt for menneskerettighederne, demokrati, retssikkerhed, ligestilling samt god regeringsførelse. EU har forpligtet sig til at øge dets officielle udviklingsbistand til FN’s mål om 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI).

Den europæiske bistand tilrettelægges efter nationale strategier og prioriteter i modtagerlandene. Det skyldes, at det er EU-landenes holdning, at udviklingslandene selv har det største ansvar for deres udvikling.

EU støtter især udviklingsprojekter og -programmer gennem den Europæiske Udviklingsfond, Instrumentet til Finansiering af Udviklingssamarbejde og den Europæiske Investeringsbank.

Cotonou-aftalen
Cotonou-aftalen fra 2000 mellem EU og afrikanske, vestindiske og stillehavs-stater (AVS-landene) er den mest omfattende samarbejdsaftale mellem udviklingslande og EU. Aftalen danner rammen om en sammenhængende tilgang, hvor udvikling, handel, miljø og andre emner tænkes sammen til fordel for AVS-landenes udvikling.

EU’s udviklingspolitik styrket med Lissabon-traktaten
Lissabon-traktaten traktatfæster udviklingspolitikken som et selvstændigt politikområde og etablerer den fælles udenrigstjeneste. Det styrker Europas muligheder for at benytte hele EU’s udenrigspolitiske værktøjskasse herunder både udviklings-, sikkerheds- og handelspolitikken samt diplomatiet til at skabe en mere relevant og effektiv politik overfor udviklingslandene.

Når Rådet træffer beslutninger om udviklingspolitik efter den almindelige lovgivningsprocedure, sker det med kvalificeret flertal og i fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet. Andre beslutninger, f.eks om fælleserklæringer, træffes med enstemmighed.

Her kan du finde mere information om EU’s udviklingssamarbejde