Siden slutningen af 1980´erne har EU´s årlige budgetter været fastsat indenfor rammerne af flerårige budgetforlig – de såkaldte flerårige finansielle rammer, også forkortet MFF (Multiannual Financial Framework)
Rammerne er udgiftslofter som Rådet, Parlamentet og Kommissionen fastsætter for hovedudgiftsområderne for en årrække. De nuværende budgetlofter er vedtaget for perioden 2007-2013, og da de næste flerårige finansielle rammer skal vedtages for perioden 2014-2020 er forhandlingerne allerede i gang.
De finansielle rammer vedtages ved ensstemmighed i Ministerrådet, når Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.Ved forhandlingerne om de årlige budgetter har Rådet, Europaparlamentet og Kommissionen herefter forpligtet sig til at budgettere inden for de udgiftslofter, som de finansielle rammer fastsætter.
Budgettet kræver enighed
De årlige budgetter fastlægges af Rådet og Europaparlamentet i fællesskab. Kommissionen udarbejder årligt et budgetforslag og forelægger det for de to instanser, hvorefter der er op til dem at blive enige om et budget.Hvis det ikke lykkes dem at blive enige, fortsætter man med budgettet fra det forudgående år, indtil Rådet og Europaparlamentet får forhandlet sig frem til et budget, de begge kan enes om.
Landbruget er en stor post på budgettet
EU´s budget indeholder seks budgetkategorier med den fælles landbrugspolitik og strukturfondene som de største udgiftsområder. De to udgiftsområder udgør omkring 75 procent af det samlede EU-budget.
Størstedelen af udgifterne til landbrugspolitikken tildeles under den såkaldte ”søjle 1”, der består af direkte støtte til de europæiske landmænd samt foranstaltninger, der har til formål at holde priserne på et stabilt niveau over verdensmarkedsprisen.
Støtte til mindre velstående lande og regioner
Herudover ydes der støtte via ”søjle 2” under landbrugspolitikken til udvikling af landdistrikter gennem EU´s såkaldte strukturfonde. De har som hovedformål at udvikle Europas mindst velstående regioner og medlemslande. Støtten anvendes dog også til regionaludvikling i rigere regioner samt til samarbejde på tværs af grænserne.
Ud over den fælles landbrugspolitik og strukturfondene er der på EU-budgettet afsat midler til bl.a. forskning, transport, udgifter relateret til migration og asyl, forbrugerbeskyttelse, EU´s eksterne politikker samt administration.