DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

Civilbeskyttelse i EU

Det overordnede formål for samarbejdet om civilbeskyttelse er at forebygge og beskytte mod katastrofer ved at støtte og supplere medlemsstaternes tiltag. Da civilbeskyttelse overvejende er medlemsstaternes anliggende er EU’s rolle således primært understøttende og koordinerende.

Foto: EC/ECHO/Yves Horent

Det danske EU-formandskab skal indlede forhandlingerne af en række sager, der har til formål at styrke det europæiske katastrofeberedskab, styrke CBRN-sikkerheden og følge op på arbejdet vedrørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur.

Danmark vil også inden for civilbeskyttelsesområdet styrke grundlaget for evaluering af katastrofeindsatser, således at der kan sendes hurtigere, smidigere og mere omkostningseffektiv hjælp til katastroferamte lande.

Forslag til ny retsakt om EU's civilbeskyttelse

Kommissionen har fremlagt et nyt forslag til retsakt på civilbeskyttelsesområdet i december 2011, hvor der lægges op til at styrke samarbejdet på en række områder.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne på frivillig basis indmelder deres kapaciteter for at sikre en hurtigere afsendelse af europæisk katastrofebistand. Der foreslås også ændring af områder, hvor Kommissionen kan medfinansiere europæiske indsatser. Drøftelserne vil ske i lyset af de flerårige finansielle rammer for EU’s budget 2014-2020.

Det danske EU-formandskab vil indlede forhandlingerne af dette forslag, der skal besluttes i samarbejde med Europa-Parlamentet.

Revision af EU’s CBRN-handlingsplan fra 2009

EU vedtog i 2009 en CBRN-handlingsplan (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear) som led i indsatsen mod terror. Planen har 124 anbefalinger på tiltag inden for alle fire områder.

Under det danske EU-formandskab skal der følges op på Kommissions fremskridtsrapport, som fremlægges i maj 2012. Rapporten vil give en status for implementeringen af anbefalingerne.

Opfølgning på reviewet af direktivet om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur

EU vedtog i 2008 et direktiv om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur (ECI). Ifølge direktivet skal der påbegyndes en revision af direktivet i januar 2012.

Kommissionen forventes at fremlægge en fremskridtsrapport om direktivet midtvejs i det danske EU-formandskab.

Når katastrofen rammer
Siden 2001 har EU trådt til, når et land har anmodet om katastrofehjælp. Det har f.eks. været i forbindelse med oversvømmelser, tsunamier, skovbrande, jordskælv og olieforureninger til havs. Eksempelvis blev der udsendt civilbeskyttelseseksperter fra Kommissionen og medlemsstaterne til Haiti, efter at ø-staten var blevet ramt af et voldsomt jordskælv i 2010.

Det er EU’s mål at fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde samt sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet, dog uden at der er tale om harmonisering af medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser. Civilbeskyttelse er nemlig primært medlemsstaternes ansvarsområde og EU’s rolle er derfor hovedsageligt understøttende.

Udvikling af en fælles katastrofeberedskab
EU-samarbejdet om civilbeskyttelse startede tilbage i midten af 1980’erne. Baggrunden var det stigende antal større katastrofer med store menneskelige, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Med katastroferne opstod ønsket om at styrke samarbejdet om katastrofebistand mellem EU-landene. Tanken var EU-samarbejdet skulle gælde den gensidige assistance mellem medlemslandene i EU, men samtidig også styrke EU’s koordination i forbindelse med fælles katastrofebistand til tredjelande uden for Europa.

Forebyggelse af katastrofer
Ansvaret for at beskytte civilbefolkningen er EU’s medlemsstaters. EU har dog mulighed for at støtte og supplere medlemsstaterne i deres indbyrdes koordination forud for, under og efter større naturskabte og menneskeskabte katastrofer, herunder terrorisme.

Civilbeskyttelse er dog mere end de fælles operative indsatser, når katastrofen indtræffer. Det går også ud på at forebygge katastrofer og videndele mellem medlemsstaterne.

To eksempler på dette er samarbejdet om beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur og sikkerhedssamarbejdet om tiltag på det kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare område (CBRN-området) i indsatsen mod terrorisme.

Rammerne for EU’s samarbejde om civilbeskyttelse
De centrale rammer for civilbeskyttelsessamarbejdet i EU er baseret på to retsakter fra 2007. Den såkaldte civilbeskyttelsesordning, der overordnet skaber de operationelle rammer samt det finansielle beredskabsinstrument, der skaber de finansielle rammer for samarbejdet.

Med disse to retsakter er der etableret et centralt monitorerings- og informationscenter (MIC) i EU-Kommissionen, som faciliterer anmodninger om katastrofehjælp fra katastroferamte stater til og mellem medlemsstaterne i EU.

Der er til samarbejdet også tilknyttet et omfattende program om erfaringsopsamling og vidensudveksling om katastrofer. Ligeledes er der gennem mange år gennemført en lang række EU-finansierede træningskurser, pilot projekter, workshops, øvelser for at styrke katastrofeberedskabet i EU.

Her kan du finde mere information om civilbeskyttelse i EU