Det Europæiske Råd startede tilbage i 1974 som et uformelt diskussionsforum for EU's regeringsledere. Det fik formel status i 1992, og i 2009 blev det med Lissabon-traktaten en af EU's syv officielle institutioner. Med Lissabon-traktaten blev der også oprettet en stilling som fast formand for Det Europæiske Råd. Herman Van Rompuy, der var premierminister i Belgien, blev valgt til stillingen i 2009.
Hvem deltager i møderne i Det Europæiske Råd?
Det Europæiske Råd består af alle EU-landenes stats- og regeringschefer, dvs. statsministre eller præsidenter samt formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen.
EU’s udenrigsrepræsentant, Cathrine Ashton, inviteres til at deltage i møderne, som også typisk indeholder et kort indledende møde med Europa-Parlamentets formand.
Der afholdes møder i Det Europæiske Råd to gange hvert halve år, typisk i marts, juni, oktober og december. Formanden for Det Europæiske Råd kan dog også indkalde til ekstraordinære møder. I de seneste par år har der været 3-4 møder pr. halve år.
Hvilke opgaver har Det Europæiske Råd?
Det Europæiske Råd har overordnet to opgaver, nemlig at fastlægge den overordnede politiske retning for det europæiske samarbejde samt at håndtere komplekse spørgsmål, der ikke kan løses på et lavere politisk niveau.
Det Europæiske Råd træffer som hovedregel beslutning ved konsensus, hvis andet ikke fremgår af traktaten. De beslutninger, som det Europæiske Råd træffer, offentliggøres efter møderne i form af et dokument med rådskonklusioner.
Hvilke politiske sager beskæftiger Det Europæiske Råd sig med?
Det Europæiske Råd behandler et bredt spektrum af sager. Inden for de seneste år har Det Europæiske Råd særligt fokuseret på den økonomiske og finansielle situation i Europa. Der afholdes dog også tematiske møder.
-
I september 2010 afholdt man et ekstraordinært tematisk møde om EU’s relationer til strategiske partnere som fx Kina, Indien, Brasilien, Rusland og USA.
-
I februar 2011 blev der holdt et møde om energi og innovation.
-
I marts 2011 blev der med kort varsel indkaldt til ekstraordinært møder om situationen i det sydlige naboskab, herunder Libyen, Tunesien og Egypten.
Hvilken rolle har det roterende formandskab ift. Det Europæiske Råd?
Med oprettelsen af en stilling som fast formand for Det Europæiske Råd har det roterende formandskab, der går på skift imellem medlemslandene, ikke længere formandskabet for Det Europæiske Råd.
Det roterende formandskab arbejder imidlertid tæt sammen med den faste formand med henblik på at sikre bedst mulig forberedelse af møderne i Det Europæiske Råd. Mange af de sager, der behandles i Det Europæiske Råd, behandles nemlig forinden på ministerrådsmøderne, som det roterende formandskab i udgangspunktet er formand for.
Der er altså behov for tæt koordination og samarbejde, og derfor mødes formanden for Det Europæiske Råd jævnligt med statsministeren eller præsidenten fra det roterende formandskab.