Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, eller blot "Rådet" som det også kaldes, udgør de to lovgivende organer i EU. Det betyder, at når Kommissionen fremsætter et nyt lovforslag eller initiativ, er det Rådet og Europa-Parlamentet, der forhandler og vedtager et resultat. Rådets formandskab roterer mellem dets medlemmer hvert halve år og i første halvår af 2012 er det Danmark, der er formand for Rådet.
Ét Råd, men ti forskellige sammensætninger
Rådet består af de 27 medlemsstaters ministre. Rådet er ét organ, men er organiseret i ti forskellige rådssammensætninger alt efter hvilke emner og politik, der er til behandling. Således er det f.eks. miljøministrene, der forhandler EU’s miljøpolitik, og transportministrene, der forhandler EU’s transportpolitik.
På trods af, at Rådet består af ti forskellige sammensætninger, refereres der altid til ét Råd, og en afgørelse truffet af en af de ti sammensætninger betegnes altid som en afgørelse truffet af Rådet uden angivelse af, hvilken sammensætning det drejer sig om.
Formandskabet for Rådets ti sammensætninger roterer blandt medlemslandene. Rådet for Udenrigsanliggender har dog en fast formand og ledes af EU’s Udenrigsrepræsentant, briten Cathrine Ashton.
Forberedelse af Rådets møder
Rådets møder afholdes i enten Bruxelles eller Luxembourg. Inden ministrene mødes i Rådet forberedes møderne af de mere end 150 arbejdsgrupper og udvalg.
Arbejdsgrupperne er højt specialiserede og består af embedsmænd fra de 27 medlemsstater, der beskæftiger sig med en lang række spørgsmål varierende fra den tekniske arbejdsgruppe om harmonisering af motorkøretøjer til arbejdsgruppen vedrørende frugt og grøntsager.
Arbejdsgrupperne afklarer de tekniske spørgsmål og sender sagen videre til De Faste Repræsentanters Komité (Coreper), som består af medlemsstaternes EU-ambassadører og EU-viceambassadører. Coreper sikrer sammenhæng i Rådets arbejde og afklarer de tekniske og politiske spørgsmål, inden sagen sendes videre til ministrene i Rådet.
Når Rådet træffer beslutninger
I langt de fleste tilfælde træffer Rådet afgørelse på forslag af Kommissionen og med inddragelse af Europa-Parlamentet.
Når Rådet træffer afgørelse sker det oftest ved at medlemslandene forhandler sig frem til konsensus. Kan dette ikke lade sig gøre træffes der afgørelse ved afstemning. Der er dog forskellige afstemningsregler alt efter, hvilket emne ministrene træffer beslutning om. Indenfor visse områder, som for eksempel udenrigspolitik, træffer rådet beslutninger ved enstemmighed.