DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

Energipolitik i EU

EU fører en ambitiøs energipolitik for at sikre et sammenhængende og bæredygtigt energisystem i Europa. Energipolitikken er bygget op omkring en række handlingsplaner, strategier og mål, der blandt andet skal sikre et energieffektivt Europa samt fokus på udvikling af ny energiteknologi.

Under dansk EU-formandskab er der en række større sager på energiområdet, der vil dominere Rådets arbejde. Nedenfor kan du læse mere om disse sager og EU’s energiipolitik.

Energieffektivitetsdirektivet

Det danske EU-formandskab vil sikre mest mulig fremdrift i forhandlingerne af energieffektivitetsdirektivet.  

Forslaget skal bidrage til at sikre, at EU når sin målsætning om 20 procent forbedret energieffektivitet i 2020, sådan at EU kan nå sine langsigtede klima- og energimål omkostningseffektivt.

Vigtige elementer i forslaget er krav til offentlige indkøb og energirenovering af offentlige bygninger, energispareforpligtelser og effektivitet i energiproduktionen, fremme af kraft varme, energisyn og øget information til forbrugere.

Energikøreplan 2050

Det danske EU-formandskab vil arbejde for, at der i Rådet opnås enighed om overordnede retningslinjer for, hvordan EU i de kommende årtier skal arbejde hen imod en grønnere energipolitik.

Kommissionen fremlagde i slutningen af 2011 meddelelse om, hvilke veje EU landene kan følge for at opnå den langsigtede vision om et kulfattigt og ressourceeffektivt energisystem i 2050, og samtidigt sikre langsigtet forsyningssikkerhed i Europa.

Køreplanen viser, at der er behov for en fremsynet fællesskabspolitik i forhold til udvikling af den europæiske energiinfrastruktur, energieffektivitet og vedvarende energi, og den vil have tæt sammenhæng med udviklingen af EU’s klimapolitik.

Forslag til sikkerhed ved offshore olie og gas aktiviteter

På baggrund af bl. a. ulykken på boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den Mexicanske Golf har Kommissionen fremlagt forslag der skal styrke sikkerheden ved offshore olie- og gasaktiviteter.

Operatørerne skal gennem forskellige konkrete handlinger i højere grad forebygge større ulykker ved offshore olie- og gasoperationer. Der skal også etableres et bedre beredskab der kan udbedre konsekvenserne, hvis ulykken alligevel er sket.

Forslaget indeholder også krav om offentlig deltagelse i forbindelse med behandling af ansøgninger om koncessioner offshore, ligesom det i dag er gældende på miljøområdet.

Det danske formandskab vil indlede forhandlinger om dette forslag.

Fremtidig energiinfrastruktur

Udbygning af energi-infrastrukturen er afgørende for, at EU’s indre energimarked kan fungere optimalt. Det har betydning for energisikkerheden i hele Europa. Udbygningen af elnettet er også helt nødvendig for, at en voksende andel af vedvarende energi kan integreres og udnyttes rationelt.

En stor del af udbygningen af infrastrukturen skal ske på kommercielle vilkår, men der er også behov for EU-midler. Sagen er derfor tæt knyttet til forhandlingerne om EU’s budget frem til 2020.

Forslaget indeholder både finansielle elementer og elementer, der angår de lovgivningsmæssige rammer for etablering af energianlæg. Det danske EU-formandskab ønsker at sikre substantielt fremskridt i forhandlingerne af dette forslag.

Rammer for indgåelse af energiaftaler med tredjelande

I takt med globaliseringen vil EU’s medlemsstater i stigende omfang indgå aftaler om handel med energi med parter udenfor EU. EU-Kommissionen har foreslået, at der etableres en mekanisme til informationsudveksling for at sikre, at reglerne for det indre marked overholdes og for at styrke den transparens og solidaritet, der kan sikre medlemsstaterne den bedst mulige forhandlingsposition.
 
Forslaget blev forhandlet under det polske formandskab, og det danske EU-formandskab vil videreføre disse forhandlinger, så forslaget kan vedtages så hurtigt som muligt.

EU's rolle i energipolitikken
Energiproduktion, energianvendelse og energihandel spiller en stigende rolle for et samfunds samlede økonomiske rammer og muligheder. Samtidig har de energipolitiske beslutninger, som én medlemsstat træffer, uundgåeligt virkninger for andre medlemsstater.

EU spiller en vigtig rolle for at skabe en sammenhængende og fremsynet energipolitisk indsats. Indsatsen skal sikre den fremtidige forsyningssikkerhed af energi til EU's borgere og virksomheder.

Energimål og strategier
EU's energipolitik er bygget op omkring flere handlingsplaner, strategier og mål, der skal lette handel på tværs af grænser, øge konkurrenceevnen, forbedre forsyningssikkerhed og sikre øget bæredygtighed i energiforsyningen:

  • Energistrategi 2020 
  • Energikøreplan 2050
  • Det indre energimarked

Energistrategi 2020 er en hjørnesten i EU's energipolitik og blev i 2011 godkendt af EU’s stats- og regeringschefer. Energistrategi 2020 skal bidrage til at opfylde EU's 2020-mål om 20 pct. vedvarende energi i 2020 og en energieffektivisering på 20 pct. i 2020. Strategien lægger op til en række initiativer inden for områderne:

  • Et energieffektivt Europa
  • Et paneuropæisk integreret energimarked
  • Fokus på udvikling af energiteknologi
  • Forbrugerbeskyttelse 
  • Styrkelse af den eksterne dimension af EU’s energipolitik

EU's Energikøreplan 2050 blev fremlagt af Kommissionen i efteråret 2011. Planen præsenterer forskellige veje til at nå de langsigtede målsætninger for EU's energipolitik. Energikøreplanen fokuserer især på, hvordan energisikkerheden og konkurrenceevnen kan forbedres i hele overgangen til et kulstoffattigt energisystem.

Det indre energimarked er et tredje vigtigt fokusområde i EU's energipolitik. For at nå de langsigtede energipolitiske mål skal den europæiske energiinfrastruktur udbygges endnu mere end den er i dag. Blandt andet gennem Energiinfrastrukturpakken, der har til formål knyttet de europæiske energimarkeder tættere sammen.

Grundlaget for energipolitikken
Med Lissabon-traktatens ikrafttrædelse i 2009 har EU fået et specifikt retsgrundlag på energiområdet, som beskriver målsætningen og beslutningsproceduren for EU’s energipolitik. Dermed er energipolitikken i endnu højere grad grundfæstet som et fælles EU-anliggende.

Konkret reguleres EU’s energipolitik gennem flere forskellige EU-direktiver og forordninger, som konkretiserer EU's brede handlingsplaner og konkrete mål for energipolitikken. Dette gælder ikke mindst for det indre energimarked. Direktiverne og forordningerne skal lette handel på tværs af grænser, sikre konkurrencedygtige priser, højere servicestandarder og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

Her kan du finde mere information om EU’s energipolitik

Europa-Kommissionens hjemmeside om energipolitik (kun på engelsk)

Energistrategi 2020 (kun på engelsk)

EU's Energikøreplan 2050 (kun på engelsk)