DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

Europæiske fortællinger

Her på sitet kan du læse mere end 40 fortællinger om, hvordan dansk kulturarv er påvirket af europæisk kultur – og omvendt. Du kan selv bidrage til sitet med dine oplevelser af steder i Danmark

Foto: P. Wessel
Det berømte danske slot Kronborg

Her på sitet kan du læse mere end 40 fortællinger om, hvordan dansk kulturarv er påvirket af europæisk kultur – og omvendt. Du kan selv bidrage til sitet med dine oplevelser af steder i Danmark.

 

Her på websitet fortæller vi i tekst, lyd og billeder om mere end 40 steder i Danmark, som er påvirket af europæisk kultur - og om, hvordan danske kunsterne, arkitekter og videnskabsmænd har bidraget til europæisk kultur. Du kan for eksempel høre om, hvordan den danske videnskabsmand Ole Rømer anvendte den samme teknik i konstruktionen af Versailles’ kongelige springvand og Københavns kloakker, omkring 1670. Du kan se arkitekt Dorte Mandrup præsentere de hollandske arkitekter MVRDV’s omdannelse af en industribygning til beboelse, og du kan læse om, hvordan elefanter i den Københavnske Zoo fik et hus tegnet af en engelsk top-arkitekt.

Fortællingerne synliggør den interkulturelle dialog, som har fundet sted mellem europæere igennem tiderne – for tusind år siden og hver dag, nu. De viser, at kulturerne i de europæiske medlemslande er stærkt forbundne, og at vi alle er del af en større kulturel virkelighed – med identiteter, der bevæger sig og forandrer sig over tid.

Dansk kultur er europæisk kultur

Danskerne har tradition for at rejse ud, og vores kulturudvikling har altid været præget af udveksling af ideer og tanker over grænser. I hele landet kan man se, hvordan danske bygningsværker, kunst og arkitektur er blevet påvirket af den byggestil, levevis og kultur som eksisterede i samtiden i vores europæiske nabolande. Vores litteratur, kunst og arkitektur viser, hvordan europæiske entreprenører, kunstnere, designere, arkitekter, arkæologer og forfattere har påvirket og præget dansk kulturarv. Men også omvendt – hvordan dansk kultur og danske kunstnere har påvirket europæisk kultur og identitet.

Oplev den mangfoldige danske kulturarv

Dansk kulturarv er meget varieret. Vi har slotte og herregårde fra renæssancen, moderne arkitektegnede huse, hoteller, kollegier og virksomheder, og vi har jættestuer fra oldtiden. Vi har store betydningsfulde kultursteder som skove, heder, klinter og fx moleret ved Fur, hvor man kan aflæse, hvordan dyrelivet har set ud for millioner af år siden. Vi har 25 nationale industriminder hvor fx Carlsberg og Kødbyen i København er genanvendt til moderne formål, og vi har tre verdensarvsteder – Domkirken i Roskilde, Jelling Monumenterne og Kronborg Slot i Helsingør.

Bidrag med dine egne fortællinger

Europæiske fortællinger er en del af det sociale website ”1001 fortællinger om Danmark”, hvor 1001 unikke kultursteder i Danmark formidles i tekst, video og billeder. Her deler brugerne hver dag deres oplevelser, billeder og indtryk af unikke danske kultursteder med hinanden til gavn for både turister og borgere. Vi håbe, du også vil bruge sitet, se videoerne, læse om stederne og gerne bidrage til sitet med dine oplevelser og erfaringer om steder i Danmark, der er påvirket af europæisk kunst, historie og kultur. På den måde kan du være med til at videreføre dialogen om dansk kulturarv, også i en europæisk sammenhæng.

Fortællinger på farten/apps

Du kan downloade Europæiske fortællinger til din smartphone og tage dem med på tur.
Download 1001Stories-app’en fra iTunes:

http://itunes.apple.com/dk/app/1001-stories-of-denmark/id379860779?mt=8

Download 1001stories-app’en fra Android Market:

https://market.android.com/details?id=com.kultur&hl=da

Her kan du læse mere: Europæiske fortællinger: temaartikel


Kontakt Kulturarvsstyrelsen i Danmark, Mette Bom, E-mail: metbom@kuturarv.dk, Charlotte Hansen, E-mail: chahan@kulturarv.dk

Europæiske fortællinger - Havnebadet, Islands Brygge

Download resume af "Havnebadet, Islands Brygge" (PDF)

Europæiske fortællinger - Det Kongelige Danske Kunstakademi i København

Download resume af "Europæiske fortællinger - Det Kongelige Danske Kunstakademi i København" (PDF)

Europæiske fortællinger - Kommunikation i Jelling og Tallinn

Resume af "Europæiske fortællinger - Kommunikation i Jelling og Tallinn" (PDF)