DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

Gå til den politiske kalender 25april

Åben udstilling: Klima, miljø og DIN sundhed

25.04.2012 , 14:30  -  17:00 GMT+1

This enables reader in safari browser

Hvor meget forurening indånder du? Hvad betyder UV-stråling for din hud? Har klimaforandringer betydning
for din allergi?

Få svar på disse spørgsmål og mange andre i København den 25. april. Her kan du på din egen
krop opleve, hvad klima og miljø betyder for din sundhed.

HKH Kronprinsesse Mary og Europaminister Nicolai Wammen byder velkommen i Operaens foyer,
der denne eftermiddag er lavet om til et stort forsøgs- og videnslaboratorium.

Du kan blandt andet:

  • Få målt forureningsniveauet i den luft du indånder
  • Få forklaret UV-indekset af DR’s meteorolog Jesper Theilgaard
  • Finde ud af om man kan få malaria i Europa
  • Få målt din lungefunktion
  • Få testet din hudtype
  • Møde Cirkus Naturligvis, som laver eksperimenter, der viser, hvad klimaforandringer er
  • Få taget et billede, der viser, hvordan solens stråler påvirker din hud
  • Møde to gymnasieelever, der har opfundet en solcreme med ozon
  • Se Alexandra Instituttets og Diffus Designs klimakjole og UV-kjole, der viser hvor meget UV og CO2, du udsættes for
  • Møde klimaambassadørerne fra tænketanken Concito
  • Høre og se nogle af de forskningsprojekter, som EU støtter og lære mere om klimaet og miljøets betydning for vores sundhed
  • Og meget, meget mere.

Europabevægelsen, LEO Pharma og European Policy Centre står bag arrangementet, hvor udstillerne blandt andet tæller Astma Allergi Danmark, Tænketanken Concito, Diffus Design, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet, Bispebjerg Hospital, Cirkus Naturligvis, Alexandra Instituttet og Dansk Erhverv.

Åbent hus i Operaens foyer afholdes i forbindelse med Danmarks EU-formandskab.

Se det fulde program på Europabevægelsens hjemmeside

Kontakt

Mette Lykke Nielsen, Europabevægelsen
Tlf: +45 33 14 11 41, e-mail: eubev@eubev.dk

Mødested

Operaen
Ekvipagemestervej 10
1438 Copenhagen
Danmark