DETTE WEBSITE ER ET ONLINE-ARKIV OVER DET DANSKE FORMANDSKAB 2012 OG VIL IKKE LÆNGERE BLIVE OPDATERET.

Gå til den politiske kalender 09marts

Forelæsning: Arabisk forår og europæisk efterår – demokratifremme i Mellemøsten og krisestyring hjemme

09.03.2012 , 09:00  -  10:30 GMT+1

This enables reader in safari browser

EU-formandskabet afholder i samarbejde med Københavns og Aarhus Universitet samt Europa-Kommissionen en forelæsningsrække, der sætter fokus på nogle af de udfordringer EU står over i dag. Hver forelæsning har et tema, som to prominente EU-politikere – én fra Danmark og én fra Europa – vil forholde sig til i et diskussionsoplæg. Herefter er der fri publikumsdebat.

Første forelæsning sætter fokus på EU’s udenrigspolitik, og Carl Bildt, Sveriges udenrigsminister, og Villy Søvndal, Danmarks udenrigsminister, vil hver især holde et oplæg om europæisk udenrigspolitik set i forhold til reformerne i Nordafrika og Mellemøsten.

For mens recessionen dominerer europæisk politik, står demokratiseringen højt på dagsordenen, når det arabiske forår bliver debatteret. Men kan EU håndtere hjemlige problemer og finansiel krise og på samme tid bidrage positivt til de demokratiske, økonomiske og sociale forandringer i Nordafrika og Mellemøsten?

En forsker fra Københavns Universitet åbner forelæsningen med en introduktion til EU og udenrigspolitikken og formiddagen afsluttes med publikumsdebat.

Taler og debat vil foregå på skandinavisk.

Program

  • Velkomst ved Ralf Hemmingsen, rektor ved Københavns Universitet
  • Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet
  • Carl Bildt, Sveriges udenrigsminister
  • Villy Søvndal, Danmarks udenrigsminister
  • Debat med publikum

Ordstyrer: Michael Jarlner, udlandsredaktør, Politiken

Tid: 9. marts 9-10.30, Dørene åbnes kl. 8.15 og lukkes 8.45.
Sted: Festsalen, Københavns Universitet (indgang fra Frue Plads), 1017 København K

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig: http://event.ku.dk/eu2012/. Der åbnes for tilmelding 1. marts.

Arrangementet er åbent for pressen og der vil være pressekonference i umiddelbar forlængelse af arrangementet.

Kontakt
Astrid Gufler, Københavns Universitet
Tlf: +45 28 75 47 84, e-mail: asg@adm.ku.dk

Rina Valeur Rasmussen, Udenrigsministeriet
Tlf: +45 33 92 09 24, e-mail: rinras@um.dk

Se fotos fra forelæsningen

Lecture by Carl Bildt and Villy SøvndalFoto: Bjarke Ørsted

Mødested

Københavns Universitet - Festsalen
Frue Plads 4
1168 København K
Danmark