Gå til den politiske kalender 05marts

Konference om tilgængelighed og medborgerskab

05.03.2012  -  06.03.2012

This enables reader in safari browser

Mennesker med handicap er mennesker med rettigheder. FN’s Handicapkonvention markerer et stort skridt fra at anse handicappede mennesker som genstande for velgørenhed, medicinsk behandling og social understøttelse mod at anerkende handicappede mennesker som borgere med rettigheder i stand til at fastholde disse og træffe beslutninger om deres liv baseret på fri og informeret samtykke som aktive samfundsborgere.

For at kunne virkeliggøre dette, må vi sikre os at handicappede mennesker har adgang til samfundet og er i stand til at deltage i samfundet på lige fod med ikke-handicappede mennesker. Tilgængelighed kan udrydde de fleste begrænsninger for aktiv deltagelse og give handicappede mennesker mulighed for at leve aktive og produktive liv.

Tilgængelighed er en helt afgørende del af aktiv inkludering af handicappede mennesker i samfundet. Et tilgængelig og barriere frit miljø er det første skridt mod at indfri handicappede menneskers rettigheder til at deltage i alle dele af samfundet. Tilgængelighed er helt afgørende for et samfund med lige rettigheder og giver dets borgere frihed og midler til at føre et aktivt socialt og økonomisk liv. Et tilgængeligt samfund betyder at størstedelen af befolkningen er i stand til at søge jobs, modtage uddannelse og træning samt forfølge et aktivt socialt og økonomisk liv. Tilgængelighed skal ses som en investering, der fører til øget produktion og produktivitet.

Tilgængelighed er afgørende for alle, ikke blot handicappede mennesker. I takt med at de demografiske udfordringer fører til en aldrende europæisk befolkning, bør tilgængelighed inddrages i en bredere politisk kontekst end blot handicappolitikken. Vi må sikre os at både produkter og miljø sikrer tilgængelighed for alle uanset alder, evner eller status i livet. Den universelle tilgang der fordrer lige muligheder anvendes allerede med succes, men der er stadig mange områder hvor den universelle tilgang endnu ikke anvendes tilstrækkeligt.

Denne konference vil fokusere på tilgængelighed samt deltagelse for handicappede mennesker.

Kontakt:
Anne-Mette Kjær Hesselager, Social- og Integrationsministeriet
Tlf: +45 25 16 12 05, e-mail: akj@sm.dk

Anne Bækgaard, Social- og Integrationsministeriet
Tlf: +45 25 16 12 02, e-mail: aba@sm.dk

Mødested

Scandic Sydhavnen
Sydhavns Plads 15
2450 København SV
Danmark