This enables reader in safari browser
De europæiske ministre med ansvar for det indre marked, industri og forskning mødes seks gange om året i Rådet (konkurrenceevne). To af disse møder er uformelle. Rådet (konkurrenceevne) er ansvarlig for det europæiske indre marked, såvel som at sikre de bedste rammebetingelser for europæisk industri og forskning.
I 2012 fejrer det indre marked 20-års jubilæum for dets lancering, og under det danske formandskab vil EU forhandle en reform af det indre marked - hvad der benævnes som Akten for Det Indre Marked. Det er den største genåbning og genforhandling af reglerne for det indre marked siden etableringen af det indre marked i 1992.
Et af målene er, at skabe et digitalt indre marked. Under det danske formandskab vil EU ligeledes drøfte forslaget til EU's nye rammeprogram for forskning og innovation - Horizon 2020 - og diskutere den nye dagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Endvidere vil forhandlingerne omkring ny struktur for det europæiske atomenergifællesskab begynde.
Mødeprogram
De første to dage (1.-2. februar) af det uformelle møde i Rådet (konkurrenceevne) vil fokusere på diskussionerne omkring Horizon 2020. Mødet indledes med en ministerkonference med deltagelse af de europæiske forskningsministre og globale interessenter, mens den efterfølgende dag er forbeholdt til drøftelser mellem ministrene.
På tredjedagen (3. februar) vil de europæiske ministre med ansvar for industri og det indre marked drøfte, hvad der skal til for at udnytte potentialet i det digitale indre marked. Der vil på mødet blive anvendt digitale og interaktive virkemidler, såsom tavlecomputere til at facilitere drøftelserne om, hvordan der skabes et digitalt indre marked i EU til gavn for europæiske virksomheder og forbrugere.
Læs den nyligt udsendte pressemeddelelse forud for det uformelle KKE
Presseakkreditering
Kontakt
Marie Kirkebæk Brandt, Erhvervs- og Vækstministeriet
Tlf: +45 33 95 40 71, e-mail: mka@evm.dk
Enno Hoffmann-Dose, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Tlf: + 45 7231 8017, e-mail: enho@fivu.dk