"Det er helt afgørende, at alle bakker op om, at vi skal i mål – og at mange lande nu er parate til at udvise en vis fleksibilitet. Men vi er der ikke endnu. Mange kompromiser skal indgås af ministrene og Europa-Parlamentet," siger Martin Lidegaard.
EU’s stats- og regeringschefer har bedt om, at der senest til juni opnås enighed om energieffektivitetsdirektivet af hensyn til væksten i EU. Det danske formandskab har for nylig, baseret på medlemslandenes krav, fremlagt et kompromisforslag for at skabe fremdrift i forhandlingerne. De fleste energiministre gav torsdag eftermiddag klar støtte til, at direktivet skal sikre et mere energieffektivt Europa – og at direktivet skal bringe os substantielt fremad mod målet om 20 procent energibesparelser i 2020. Der var blandt ministrene en klar forståelse af behovet for fleksibilitet fra alle sider i forhandlingerne.
"Det er den mest konstruktive debat, vi har haft. Nu er det vigtigt, at den opbakning, som ministrene har givet formandskabet her i Horsens, bliver udmøntet i forhandlingerne i Bruxelles, vel at mærke med et øget grønt ambitionsniveau," siger Martin Lidegaard.
Miljøministrene havde torsdag under frokosten en drøftelse om det europæiske CO2 handelssystem (ETS). Det danske formandskab havde, for første gang siden vedtagelsen af EU's klima- og energipakke i 2008, sat ETS på dagordenen. Prisen på CO2-kvoter nu er så lav, at den ikke længere sikrer, at der bliver investeret tilstrækkeligt i vedvarende energi og energibesparelser.
"Vi havde en meget positiv og konstruktiv drøftelse under frokosten. Vi er enige om, at ETS er en hjørnesten i strategien mod et Europa, der stort set ikke udleder CO2 i 2050," siger Martin Lidegaard.
Ministrene var enige om, at det er på høje tid at se på ambitionerne i EU’s klimapolitik frem mod 2030. En ambitiøs klimapolitik kan på lang sigt være med til at sikre en højere og mere stabil kvotepris. I løbet af kort tid vil EU Kommissionen fremlægge en analyse af kvotemarkedet.
Fredag formiddag tog energiministrene hul på den vigtige politiske drøftelse af EU's energimæssige fremtid. Fokus var på 2030 med udgangspunktet i Kommissionens ”Energy Roadmap 2050”. Der var blandt ministrene enighed om retningen for det videre arbejde med at designe en fælles energipolitisk ramme for EU. De centrale komponenter bliver mere vedvarende energi, større energieffektivitet og bedre infrastruktur. Forhandlinger om de konkrete mål og virkemidler vil fortsætte også efter det danske formandskab.