Af Transportminister Henrik Dam Kristensen
De seneste årtier er antallet af flyruter og flypassagerer steget markant. I 2010 rejste mere end 750 millioner passagerer til eller fra en af de mere end 450 lufthavne i EU. Hertil kommer, at lufttrafikken forventes næsten at fordobles før 2030. I mange henseender er denne udvikling positiv, men den skaber også en række udfordringer i lufthavne i Europa. For eksempel kan de kringlede sikkerhedsprocedurer i lufthavne og EU-reglerne om flyve- og hviletid for ombordværende personale potentielt blive alvorlige hindringer for den europæiske luftfartssektor. Jeg vil rejse disse spørgsmål på EU-rådsmødet for transportministrene den 22. marts 2012. Forklaringen kommer her.
Sikkerhedskontrollen i lufthavnene er et af de steder, hvor et stigende antal passagerer kan skabe en stor udfordring. Vi kender allerede i dag situationen: Når man kommer frem til sikkerhedskontrollen, skal man igennem en omfattende procedure, hvor computer og væsker skal ud af tasken, jakke, bælte, cardigan og sko skal tages af og lommerne skal tømmes. Herefter kan man endelig gå igennem sikkerhedskontrollen, mens man krydser fingre for, at alarmen ikke hyler.
Sikkerhed ligger mig meget på sinde. Men det er også vigtigt for mig at sikre, at de anvendte sikkerhedstiltag er proportionale med den til enhver tid eksisterende trussel.
På den ene side skal passagerer kunne føle sig sikre, når de stiger ombord på et fly. Det er klart, at den verden, vi alle kendte, ændrede sig den 11. september 2001, og at kravene til flysikkerheden helt naturligt blev skærpet som følge heraf. Der er ingen tvivl om, at luftfarten skal være en sikker transportform, fordi vi bor i en verden, hvor vi er dybt afhængige af at kunne rejse med fly rundt i verden.
På den anden side skal passagerer og lufthavne ikke mødes med urimelige og uigennemskuelige krav, som kan være svære at håndtere og leve op til. Selvom langt de fleste rejsende har hørt om regler og procedurer for sikkerhedskontrol, oplever man ofte passagerer, som ikke har kunnet finde hoved og hale i reglerne. Det forsinker processen ved sikkerhedskontrollen til gene for medarbejdere, den uheldige rejsende og de øvrige passagerer i køen. Det handler således om at finde en fornuftig balance, så passagerer, luftfartsselskaber og lufthavne oplever en tilfredsstillende sikkerhed, der ikke hæmmes af omfattende og komplicerede krav uden merværdi.
Derfor vil jeg spørge mine europæiske kollegaer, om tiden ikke er moden til at foretage et serviceeftersyn af reglerne på området, som skal vurdere, om man kunne tænke sikkerhed mere intelligent og ressourceeffektivt.
I samme forbindelse vil jeg bringe spørgsmålet om flyve-hviletidsreglerne for piloter og andet ombordværende personale op. Træthed blandt piloter er noget, der skal tages meget alvorligt, og over de kommende år vil det stigende antal passagerer kunne skabe udfordringer i forhold til piloternes flyve-hviletider.
Det er essentielt, at man skaber den rette balance mellem flyvetid og hviletid hos piloter for at sikre flysikkerheden. Vi skal nemlig alle kunne være trygge ved, at vores piloter og andet ombordværende personale er udhvilede og klar til deres opgaver. Når man i medierne hører om historier med trætte piloter, der er faldet i søvn under flyvningen, er det klart, at man som passager bliver bekymret. Man kan i sådanne tilfælde måske blive i tvivl om, hvorvidt den pilot, der sidder i cockpittet, er for træt til at flyve. Den situation bør vi hverken sætte passagerer eller piloter i.
På europæisk plan er arbejdet med at opdatere reglerne for flyve-hviletid undervejs. Det danske formandskab vil understrege, at flyve-hviletidsreglerne skal baseres på et videnskabeligt grundlag og eksperters vurderinger.
Jeg ser frem til drøftelserne med mine europæiske kollegaer på rådsmødet. Jeg håber, at vi kan blive enige om at sende et klart signal til Kommissionen om, at der skal sættes fokus på disse spørgsmål.