Miljøminister Ida Auken er glad for en ny international aftale, der stiller skrappere krav til luftforening på tværs af Europas landegrænser. Aftalen rækker frem til 2020.
Når det danske EU-formandskab mandag og tirsdag afholder konference, mødes danske og internationale eksperter fra erhvervsliv, civilsamfund, EU-medlemslande, internationale institutioner og forskningsmiljø for at drøfte, hvordan retningslinjerne for virksomhedernes samfundsansvar vedtaget af FN sidste år omsættes til praksis. Fra regeringens side deltager erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr samt udviklingsminister Christian Friis Bach.
Døren står på klem for en række landes medlemskab af EU, men hvad er udsigterne til nye landes optagelse i EU og hvad betyder det for landene at blive medlem og for EU, at der kommer flere medlemmer til? Disse spørgsmål er til debat, når europaminister Nicolai Wammen forelæser på Aarhus Universitet sammen med professor Philipp Schröder og lektor Derek Beach.
Det danske EU-formandskab er klar til at forhandle med Europa-Parlamentet om regnskabsdirektiverne
EU’s finans- og økonomiministre havde på gårsdagens møde en konstruktiv drøftelse af forslaget til nye EU-regler om kapitalkrav til banker. Det danske formandskab vurderer, at man er tæt på en aftale i Rådet og forbereder sig på en endelig aftale på det kommende rådsmøde 15. maj. På mødet orienterede formandskabet og Kommissionen også om G20-mødet og IMF’s forårsmøde i Washington den 19.-22. april 2012, herunder beslutningen om at forøge IMF’s ressourcer med mere end 430 mia. USD.
På Europadagen den 9. maj er det sidste chance for at deltage i det danske EU-formandskabs store fotokonkurrence ’EU Snapshots of Your Life’ og være med i kampen om fire tablets.
EU’s finans- og økonomiministre skal i morgen den 2. maj 2012 drøfte forslaget til nye EU-regler om kapitalkrav til banker, et af de vigtigste tiltag for at sikre sundere banker i lyset af krisen. Ministrene skal også følge op på G20-mødet samt IMF’s forårsmøde i Washington den 19.-22. april 2012, hvor G20-landene og IMF-landene i fællesskab besluttede at forøge IMF’s ressourcer med mere end 430 mia. USD.
Flere decentrale beslutninger blev et tema på dagens rådsmøde, hvor EU’s fiskeriministre diskuterede Kommissionens forslag om handel med fiskekvoter og om regionalisering af forvaltningen af fiskeriet Decentrale beslutninger skal være med til at sikre et mere bæredygtigt fiskeri i fremtiden. Det er hovedtanken i det forslag til regionalisering, som Kommissionen har fremlagt, og som fiskeriministrene diskuterede på Rådets møde i Luxembourg.
EU’s justitsministre besluttede i dag at skærpe indsatsen mod insiderhandel og kursmanipulation. Ministrene tilsluttede sig også rammerne for en ny ordning for beskyttelse af ofre på tværs af landegrænser.
EU’s landbrugsministre ønsker en mere enkel landbrugspolitik, der er nemmere at administrere samt at overlade flere beslutninger til medlemslande selv.
EU’s indenrigsministre besluttede i dag at tage nye midler i brug i bekæmpelsen af terrorisme i Europa. Ministrene tilsluttede sig bl.a. oprettelsen af et nyt europæisk samarbejde om udveksling af passager-oplysninger, ligesom der på mødet var bred opbakning til en bedre kontrol med kemiske stoffer, som kan misbruges til hjemmelavede sprængstoffer. Rådet vedtog også en ny handleplan, der opruster EU’s kamp mod ulovlig indvandring.
Justitsminister og formand for RIA-Rådet Morten Bødskov vil skærpe indsatsen mod insiderhandel i Europa. Ministeren vil derfor søge tilslutning til konsekvente straffe på området, når de europæiske justitsministre samles til rådsmøde i Luxembourg. Justitsministeren har samtidig sat en styrket beskyttelse af ofre i EU på dagsordenen.
Den høje arbejdsløshed blandt unge i Europa samt presset på de sociale ydelser blev livligt debatteret, da EU’s beskæftigelses- og socialministre mødtes til uformelt ministerrådsmøde i Horsens. På mødet blev det også drøftet, hvordan EU-borgere, der udstationeres i et andet medlemsland, beskyttes bedre.
Justitsminister og formand for RIA-Rådet Morten Bødskov vil styrke EU’s indsats mod terrorisme. Ministeren har derfor sat terrorbekæmpelse øverst på dagsordenen, når de europæiske ministre for indre anliggender samles til rådsmøde i Luxembourg. Justitsministeren vil samtidig styrke EU-indsats mod ulovlig indvandring.
Den danske formand, fødevareminister Mette Gjerskov, minder om, at forenkling er et overordnet mål, når rådet af landbrugsministre den 26. april skal diskutere retningslinjer for direkte støtte til landmænd. Den følgende dag, den 27. april, skal EU's fiskeriministre diskutere omsættelige fiskekvoter og regionalisering af fiskeriforvaltningen.
EU's sundhedsministre er enige om, at styrke både den europæiske og nationale krisebe-vidsthed i forhold til forebyggelse og håndtering af store sundhedsudfordringer samt at sætte skub i arbejdet med at gøre patient empowerment til et bærende element i indsatsen mod kronisk sygdom. Ministrene diskuterede også medicinsk udstyr og enedes om, at anvende Health Security Committee som en platform for krisestyring.
Europaminister Nicolai Wammen leder på tirsdag den 24. april tredje runde af forhandlingerne om EU’s flerårige budget i Rådet for Almindelige Anliggender. Mødet vil omhandle den del af budgettet, som vedrører EU’s landbrugs- og samhørighedspolitik.
EU’s energiministre er enige om, at energieffektivitetsdirektivet skal vedtages inden udgangen af juni. Formanden for EU’s energiministerråd Martin Lidegaard glæder sig over de konstruktive drøftelser under det uformelle ministermøde i Horsens torsdag og fredag.