EU’s finans- og økonomiministre skal i morgen den 22. juni 2012 mødes for sidste gang med Margrethe Vestager som formand. Den 1. juli overgår formandskabet nemlig til Cypern. Ministrene skal blandt andet vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger til alle 27 EU-medlemslande om sund økonomisk politik og reformer, der kan bidrage til at bringe Europa ud af krisen og få gang i vækst og jobskabelse. Ministrene skal også drøfte mulige veje frem for en afgift på finansielle transaktioner. Ministrene ventes også at ophæve henstillingerne til Bulgarien og Tyskland, der har bragt deres offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP, og at ophæve suspensionen af midler fra samhørighedsfonden til Ungarn.
Danmark lancerer nu en ny journalistisk genvej til Danmark: Denmark Stay Tuned.
Det danske EU-formandskab har opnået en generel indstilling i Rådet om regnskabsdirektiverne.
Fælles pressemeddelelse fra det danske EU-formandskab og Kommissionen
150 km ledninger og kabler rulles ind og pakkes væk. Blomster og planter stilles forsigtigt i kasser. De skal ikke smides ud, men i god tråd med det danske EU-formandskabs bæredygtighedsprofil køres ud til en planteskole ved Aarhus, hvor de sættes i jorden for at slå rødder. Sponsormøbler vikles ind i bobleplast, så de kan komme retur til Fritz Hansen Møbler med et ’tak for lån’.
Det danske formandskab har netop forhandlet en aftale på plads i EU, der sikrer bedre uddannelser for søfarende.
Et af de højt prioriterede mål under det danske EU formandskab er i dag nået. Det danske formandskab har forhandlet en aftale på plads med Europa-Parlamentet, der stiller EU-landene stærkere, når der laves aftaler om olie- og naturgasleverancer med lande uden for EU.
Det danske EU-formandskab er blevet certificeret som bæredygtigt efter den nye internationale ISO20121-standard for bæredygtige events. Standarden er bl.a. udviklet for at imødekomme de olympiske lege i Londons ønske om at afvikle et bæredygtigt OL og det danske formandskab er en af de første store internationale begivenheder, der har papir på at være blevet gennemført på en bæredygtig måde.
EU’s landbrugsministre har i dag besluttet at arbejde for bedre dyrevelfærd og støttet op om forslag til bekæmpelse af antibiotikaresistens samt formandskabets fremskridtsrapport om arbejdet med reformen af den fælles landbrugspolitik.
På rådsmødet den 18. juni fremlægger Mette Gjerskov sin fremskridtsrapport for arbejdet med reformen af den fælles landbrugspolitik. På mødet skal EU’s landbrugsministre også drøfte dyrevelfærd, landdistriktspolitik og økologi.
På det sidste energirådsmøde under det danske EU-formandskab i dag vedtog rådet det energieffektiviseringsdirektiv, der blev forhandlet på plads med Europa-Parlamentet i onsdags og bekræftet af Coreper torsdag.
Christian Friis Bach var en af hovedkræfterne, da 105 rige og fattige lande i dag indgik en vigtig alliance forud for næste uges Rio+20-topmøde.
Red Barnet og Justitsministeriet sætter med en fælles konference fokus på uledsagede børn, som indrejser i Europa. Erfaringsudveksling om de uledsagede børn samt diskussion af udfordringer og praktiske værktøjer er omdrejningspunktet for konferencen, der finder sted den 18. og 19. juni 2012.