EU’s indenrigsministre tog i dag skridt til at skabe et fælles EU-værn mod it-kriminalitet og styrke indsatsen mod omrejsende kriminelle. Ministrene traf bl.a. beslutning om at oprette et nyt europæisk center til bekæmpelse af it-kriminalitet og om indgåelse af en ny global alliance mod seksuelt misbrug af børn på internettet. Ministrene besluttede samtidig at styrke Schengen-samarbejdet.
Justitsminister og formand for RIA-Rådet Morten Bødskov vil styrke den samlede EU-indsats mod it-kriminalitet. Ministeren har derfor sat sagen på dagsordenen, når de europæiske justits- og indenrigsministre samles til det sidste rådsmøde under dansk formandskab. Justitsministeren vil samtidig sikre nye forenklede regler om handel og arveret.
I dag er Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen blevet enige om et direktiv, der giver kulturinstitutioner mulighed for at udbrede af Europas kulturarv på tværs af EU’s landegrænser.
Den 7.-8. juni 2012 sætter erhvervs- og vækstminister Ole Sohn væksten på dagsordenen, når EU’s ministre for søtransport og IT- og telekommunikation drøfter initiativer til at styrke vækst og beskæftigelse i Europa i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi.
Torsdag den 7. juni 2012 mødes EU’s transportministre i Luxembourg for at drøfte rammerne for tildeling af EU-midler til europæisk infrastruktur, støj i lufthavne og EU’s satellitnavigationssystem Galileo.
Uformelt ministerrådsmøde i Horsens: Debatten i landbrugsministrenes grønne tænketank viste en fælles forståelse for, at produktivitet og bæredygtighed er to sider af samme sag.
Kulturminister Uffe Elbæk og EU-kommissær Androulla Vassiliou har i forbindelse med det danske EU-formandskab taget initiativ til at starte en dialog om kulturens rolle i en krisetid.
Under overskriften ”EU Snapshots of Your Life” har det danske EU-formandskab afholdt en fotokonkurrence primært rettet mod unge, der har taget fotos af, hvordan EU og Europa har betydning for deres dagligdag.
Det danske formandskab bevæger sig nu ind i den afgørende fase, og der er allerede landet flere vigtige resultater til gavn for borgere og virksomheder. Men selv om sommervejret efterhånden indbyder til udendørsaktiviteter, bliver det en travl sidste måned for det danske EU-formandskab.
Mette Gjerskov opfordrer sine europæiske kolleger til at udvikle ideer til en grønnere landbrugspolitik, når de mødes i Kolding og Horsens den 3.-5. juni. Ministrene skal desuden besøge Vadehavet ved Mandø og Gram Slot, der har Danmarks største økologiske jordbrug.
Det danske EU-formandskab har opnået en aftale om europæ-isk standardisering. Dermed er der skabt enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om det første af de tolv initiativer i Akten for Det Indre Marked, som skal modernisere samhandlen i EU og derigennem bidrage til vækst i EU. Resultatet skal blandt andet sikre, at det bliver lettere for virksomheder og organisationer at deltage i udviklingen af standarder, at standarderne hurtigere når markedet, så tiden fra idé til produktion kan forkortes, samt at der kan udvikles flere europæiske servicestandarder i fremtiden.
Udenrigsrådet under ledelse af handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr tog i dag skridt til styrkelse af EU’s vækstdagsorden med fokus på frihandelsaftaler med de væsentligste vækstmarkeder.
EU's forsknings- og innovationsministre er efter langvarige og intense forhandlinger i Bruxelles nået frem til en aftale om EU’s kommende forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, med et samlet foreslået budget på godt 600 milliarder kroner.
De administrative byrder for børsnoterede selskaber skal lettes for at gøre det nemmere for virksomhederne at rejse kapital og bidrage til vækst og beskæftigelse i EU. Det er kernen i en ændring af det såkaldte transparensdirektiv. Det danske formandskab leder forhandlingerne af direktivet, og har netop fået mandat i ministerrådet til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Nye EU-regler stiller krav om, at udbydere af boliglån i EU skal sikre bedre information til forbrugerne og grundigere kreditvurderinger i forbindelse med optagelse af boliglån. Samtidig bliver det nemmere for for-brugerne at gennemskue, hvor det bedst kan betale sig for dem at optage boliglån. Det er kernen i det nye såkaldte boligkreditdirektiv. Det danske formandskab leder forhandlingerne af direktivet, og har netop fået mandat i ministerrådet til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Onsdag den 30. maj satte erhvervs- og vækstminister Ole Sohn sammen med sine europæiske kollegaer et vigtigt aftryk på den europæiske vækst-dagsorden. Rådet drøftede på mødet en række af de vækstskabende initiativer i Akten for det Indre Marked.
Spørgelysten blandt de 160 parlamentarikere fra Afrika, Vestindien, Stillehavet (AVS) og Europa var stor, da udviklingsminister Christian Friis Bach stod på mål for spørgsmål under Den Blandende AVS-EU Parlamentariske Forsamlings møde i Horsens, der afsluttes i dag.